Pas på skimmel i økologisk flødeost

Barrit Mejeri tilbagekalder Endelave Økologisk Hvidløg flødeost. Der er konstateret skimmel i nogle af pakningerne.

Har du købt flødeost fra Barrit Mejeri, så opfordrer Fødevarestyrelsen til, at du tjekker pakken, inden du spiser.

Der er nemlig konstateret skimmel i pakker med en sidste holdbarhedsdato 1. november 2016.

Fødevarestyrelsen oplyser, at varen på grund af skimmelvæksten er erklæret uegnet til menneskeføde og derfor skal flødeosten smides ud eller leveres tilbage til butikken, hvor den er købt.