TV der bevæger dig

Politi: Undgå indbrud med nabohjælp

Politiet anbefaler nabohjælp som en god måde at forhindre indbrud – og så har de flere andre gode råd i ærmet.

TV SYD kan lørdag fortælle historien om, at mere end hver femte sigtede i indbrudssager i første kvartal 2015 er østeuropæere. Og i perioden har der været over 2000 anmeldelser om indbrud i det Syd- og Sønderjyske.

Men faktisk kan man gøre en del selv for at undgå, at der bliver begået indbrud mod ens hjem. Politiet anbefaler blandt andet nabohjælp som et godt middel til at forhindre indbrud.

- Det hjælper ikke bare at sætte et skilt op og et klistermærke på postkassen. Vi skal have dem til at være aktive. Vi skal have dem til at rette henvendelse, hvis der kommer nogle mistænkelige borgere eller biler og have dem til at fortælle politiet om det, siger Christian Østergaard, der er politikommissær ved Syd- og Sønderjyllands Politi, til TV SYD.

Nabohjælp er dog ikke det eneste gode råd, som politiet har til Syd- og Sønderjyderne. Faktisk kan ens hæk gøre en stor forskel:

- Vi vil gerne have folk til at forstå, at hvis man gemmer sig bag høje hække, så giver det også tyveknægten optimale vilkår for at brække ind, siger Christian Østergaard.

Du kan se alle Christian Østergaards gode råd i klippet her:

00:40 Luk video

 

Tryk på del og herefter "Føj til hjemmeskærm" for at oprette en genvej.

Åben browser menuen og vælg "Føj til startskærm" for at oprette en genvej.

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden