TV der bevæger dig

Politibil påkørte røvet taxa

00:14

Den røvede taxa blev efter standsningen på motorvejen kørt til politistationen i Vejle for at blive undersøgt for DNA-spor. Foto: Indsatsfotografen

1 af 2

Tre patruljevogne stoppede en 31-årig mand i en røvet taxa efter en dramatisk biljagt på motorvejen ved Vejle.

 I en slags sandwich på motorvejen ved Vejle Fjordbroen lykkdes det at få stoppet taxien, som den 31-årige havde truet sig til i Them ved Silkeborg. .

Biljagten varede en halv times tid.

Trak en stor kniv

Begivenhederne begyndte, da den 31-årige mand fra Them ringede og bestilte en hyrevogn. Han ville til København, lød det i telefonen.

Da chaufføren rullede op foran adressen, bad han om forudbetaling.

Men i stedet for at tage nogle kontanter frem trak kunden en kniv.

 - Så kan vi tage den på den her måde, sagde han, fortæller vagtchef Kjeld Nedergaard i Midt- og Vestjyllands Politi.

Midt- og Vestjyllands Politi, som Silkeborg hører under, rekvirerer assistance hos Sydøstjyllands Politi. Den røvede taxa kører over Nr. Snede, Klovborg, Virring og på motorvejen ved Lund.

Puffede til taxaen

Det blev overvejet at spærre motorvejen med en lastbil på tværs ved Vejle, men det turde politiet ikke fordi, der er for meget trafik på motorvejen ved 17-tiden. Risikoen for uheld ville være alt for stor.

Jagten blev afsluttet, da en af de tre politibiler, som deltog i jagten, lige før Vejlefjordbroen påkører taxaen ganske let. Der skete kun let skade på køretøjerne - og ingen personer kom noget til.

- Kørte virkelig stærkt

Jagten havde været dramatisk. På vagtcentralen i Horsens kunne vagtchef Stig Simonsen følge politibilens fart.

- Og der blev kørt virkelig stærkt, hvor forholdene var til det, siger han til TV SYD.

Røveren blev bragt til politistationen i Vejle. Han blev vurderet som påvirket af narko.

Den 31-årige ventes fremstillet i grundlovsforhør fredag. Han blev ved 21-tiden overført til Midt- og Vestjyllands Politi.

Tryk på del og herefter "Føj til hjemmeskærm" for at oprette en genvej.

Åben browser menuen og vælg "Føj til startskærm" for at oprette en genvej.

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden