TV der bevæger dig

Politiet advarer: Falsk betjent er på spil

En falsk betjent er på spil i Esbjerg. Foto: Claes Adel, TV SYD

Syd- og Sønderjyllands Politi advarer borgerne om en falsk politibetjent, der blandt andet har stoppet folk på motorvejen.

Syd- og Sønderjyllands Politi advarer borgerne om, at en person kører rundt i Esbjerg i en sort VW Polo med blåt udrykningsblink på taget og udgiver sig for at være politimand.

Onsdag har personen standset køretøjer på Esbjerg-motorvejen.

Syd- og Sønderjyllands Politi understreger, at der ikke er tale om nogen ægte politimand, og skulle man støde på den falske betjent, så kan politiet kontaktes på 1-1-4.

Signalement

  • Mand
  • 45 - 50 år
  • Muskuløs af bygning
  • Kort, brunt strithår
  • Tatoveret med tekst under højre øje
  • Meget solbrun 

Er man i tvivl om, hvorvidt man står over for en falsk politiansat, så kan man altid bede om at se vedkommendes ID-kort. Uniformerede betjente vil også altid bære et særligt markeringsnummer.

Sådan ser et rigtigt id-kort ud:

  • Sådan ser et ægte politiskilt ud. Foto: Jakob Schjødt-Pedersen, TV SYD.

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden