Primera-konkurs gav tilbagegang i Billund

Flyselskabet Primeras konkurs har givet Billund Lufthavn en betydelig nedgang på 15.634 charterrejsende i oktober. Det gav lufthavnens første samlede tilbagegang i mange måneder.

Oktober blev en turbulent måned for en del ferierejsende, rejsebureauer og ikke mindst medarbejdere i Billund Lufthavn, da Primera Air natten til den 2. oktober gik konkurs og dermed stoppede sine flyvninger.

Chartertrafikken i oktober til og fra Billund gik tilbage med 15.634 rejsende, hvilket er en tilbagegang på 14,4 procent. Det fremgår af trafiktallene for oktober.

quote

Primera Airs konkurs berørte mange, og det var en rigtig trist situation for selskabets medarbejdere og kunder.

Jan Hessellund, adm. direktør, Billund Lufthavn

- Primera Airs konkurs berørte mange, og det var en rigtig trist situation for selskabets medarbejdere og kunder. Selskabet fløj på en lang række destinationer fra Billund, og på flere af dem kunne man købe billetter direkte hos Primera Air. Det betyder naturligvis, at vi arbejder hårdt sammen med flyselskaber og rejsebureauer for at få genetableret disse ruter, siger Jan Hessellund, adm. direktør i Billund Lufthavn.

Nedgangen på chartertrafikken betyder også, at lufthavnen for første gang i lang tid oplevede en samlet tilbagegang - dog kun på 0.7 procent, nemlig 2.334 passagerer.
Ialt rejste 337.387 passagerer rejste gennem Billund Lufthavn i oktober, hvoraf langt de fleste, nemlig 246.563, benyttede udenrigsruterne, hvilket er en vækst på 5,3 procent eller 12.414 passagerer. 

De mest populære efterårsmål fra Billund

 1.    London
 2.    Gran Canaria
 3.    Mallorca
 4.    Oslo
 5.    Malaga
 6.    Antalya
 7.    Kreta
 8.    Alicante
 9.    Paris 
10.   Rhodos