TV der bevæger dig

Racerkører køber campingplads

Kris Nissen og det nye bestyrerpar, Anne-Mette og Anders Søndergaard. Foto: Picasa

Enderupskov Camping genåbner med to afdelinger for MC'ere. (Foto fra hjemmeside)

1 af 2

Den 52-årige racerkører Kris Nissen, som kommer fra Sønderjylland, har købt Enderupskov Camping ved Gram. Campingpladsen ved Gels Å har stået tom i et par år, men åbner til påske.

Kris Nissen har ansat Anne-Mette og Anders Søndergaard til at drive pladsen, som pludselig lukkede i 2011, da det daværende værtspar ikke kunne få økonomien til at hænge sammen.

Chokeret

Kris Nissen, som altså stammer fra Sønderjylland, fik lyst til at investere en del af sin formue i pladsen, da han kom forbi med familien i august.

- Jeg blev både chokeret og ked af det. Det lignede mere en ?skrotplads? end en campingplads, siger han. Efter kort overvejelse med mine brødre og en kort telefon samtale med viceborgmester Hans Peter Geil, besluttede jeg at købe Enderupskov Camping. Jeg håber, at pladsen kan komme i gang igen på højt niveau med hygge, skæg, ballade og fornuftig økonomi.

MC-camp

Den tidligere racerkører og direktør for VW Motorsport kommer af en campingfamilie. Derfor har han valgt at investere i sin hjemstavn.

- Jeg er ægte sønderjyde, født og opvokset i Arnum, der er naboby til Enderupskov. Min far og resten af familien har haft mange gode timer på Enderupskov, hvor der altid var hyggeligt og god mad til meget fornuftige penge. Sådan skal det også være i fremtiden.

Og lidt motorsport sniger sig også ind. Kris Nissen og det nye værtspar vil åbne landsdelens første MC-Camp.

- Campingpladsen er så godt indrettet, at vi kan lave et helt unikt afsnit - kun med adgang for motorcykler. De to MC-afdelinger har fået navne efter to meget kendte motorsportsbaner ? Jyllandsringen og Nürnburg-ring.

Tryk på del og herefter "Føj til hjemmeskærm" for at oprette en genvej.

Åben browser menuen og vælg "Føj til startskærm" for at oprette en genvej.

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden