TV der bevæger dig

Radikal politiker: Glidebane at sende flygtninge på landet

02:48

Foto: Google Streetview

1 af 2

Det er en meget dårlig ide at sende 38 syriske flygtninge ud på landet at bo, mener det radikale medlem af Kolding Byråd, Jesper Elkær.

Kolding Kommune vil flytte 38 syriske flygtninge til en af kommunens ejendomme, der ligger 15 kilometer udenfor Kolding, uden adgang til offentlig transport. I øjeblikket bor flygtningene på Bed and Breakfast i Kolding by, og der er mange penge at spare for kommunen, ved at flytte flygtningene til det kommunalt ejede Landerupgård i stedet.

- Jeg kan sagtens forstå, at folk bliver lidt forargede over, at flygtningene bor på Bed and Breakfast inde i byen, siger Jesper Elkjær til TV SYD, - men der er også mulighed for, at kommunen fx huser flygtningene i erhvervslejemål eller midlertidige barakker, fortsætter Jesper Elkjær.

- Der er måske nok meget pænt ude ved Landerupgård, men alle fritidstilbuddene, de er inde i Kolding, og de er meget svære at deltage i for flygtningene, hvis de bor så langt ude, siger Jesper Elkær til TV SYD. Han fortæller også at fritidstilbuddene blandt andet inkluderer Frivillighusets tilbud om rådgivning, samt et projekt, hvor flygtningene kommer ud og møder danske familier.

- Jeg mener det er en glidebane, at flytte flygtningene så langt ud på landet. Det er rigtig dårligt for integrationen, siger Jesper Elkjær mandag til TV SYD.

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden