TV der bevæger dig

Reality-stjerne sprang ud som foredragsholder

01:52

Gustav Salinas har fået mange knubs fra omverdenen som reality-stjerne. Nu vil han give de gode råd videre i et foredrag.

Der var gode råd om at tro på sig selv og følge sit hjerte, da Gustav Salinas fortalte om sin tur fra elsket og hadet reality-stjerne til personlig træner og foredragsholder.

Igennem de seneste år har Gustav Salinas taget turen fra deltager i et dating-program til en landskendt reality-kendis i flere tv-serier. Onsdag trådte han op på scenen i torvehallerne i Vejle for at fortælle sin historie, og hvordan man aldrig skal holde op med at følge sine drømme, selvom verden går en imod.

Som 15-årig sprang Gustav Salinas ud som homoseksuel og har i ni år været kendt for sin åbne og højtråbende facon. Derfor har han også mødt modstand på sin vej.

- Jeg har altid været mig selv, og det har jo også haft nogle konsekvenser. Jeg er blevet overfaldet rigtig mange gange. I 2014 fik jeg for eksempel en flaske i hovedet og besvimede, siger han til TV SYD.

Gustav Salinas har fået mange knubs fra omverden som reality-stjerne. Nu vil han give de gode råd videre. Foto: Thor Hedegaard Larsen, TV SYD

Foredraget i Vejle handlede, ifølge Gustav Salinas, blandt andet om at ændre sit liv til det bedre. Selv har han skruet ned for tv-serierne og koncentreret sig mere om sit liv som personlig træner og forfatter.

- Jeg blev træt af det liv, jeg havde. Jeg synes, jeg levede et rigtigt overfladisk liv. Derfor besluttede jeg mig for at gøre noget for andre mennesker. Formålet med mit foredrag er, at man efter halvanden time går herfra og bare siger ’Wow! Verden er foran mig.’

Læs også Youtuber sætter fokus på pigers rettigheder i Afrika

I følge ham selv har folk også vænnet sig mere til hans åbne og ærlige stil.

- Nogen gange synes folk, at det er irriterende, at der lugter af lort, men lige pludselig, så vænner man sig til lorten, og så holder man af den, og sådan tror jeg, nogen gange det har været lidt med mig.

Tryk på del og herefter "Føj til hjemmeskærm" for at oprette en genvej.

Åben browser menuen og vælg "Føj til startskærm" for at oprette en genvej.

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden