Region Syddanmark åbner dørene

Region Syddanmark slår i denne weekend dørene op og inviterer alle til Syddanske Dage. Her kan borgernene komme med ind i verdener, der normalt er lukkede for de fleste.

- Region Syddanmarks opgaver spænder vidt og spiller en central rolle i syddanskernes liv. Regionen er populært sagt med fra fødsel til død. Derfor er det vigtigt, at syddanskerne får mulighed for at se nærmere på, hvad regionen arbejder med, og hvad borgerne får for skattekronerne, siger regionrådsformand Carl Holst (V).

60 arrangementer

Alt i alt byder Syddanske Dage på cirka 60 arrangementer, der på hver sin måde sætter kød og blod på regionens mangeartede opgaver. Fra oprensning af forurenet jord og erhvervsudvikling til pleje af socialt udsatte borgere og komplicerede kræftforløb.

I Lido Biografen i Vejle kan man søndag eftermiddag høre Nils Malmros fortælle, hvorfor psykiatriske lidelser indgår i flere af hans film og ikke mindst i den kommende "Sorg og Glæde?. Og tager man til Kolding og Aabenraa kan man tage børnene i hånden og gå på opdagelse med den kreative Kunstmus på kunstmuseerne.

Aktiviteterne er geografisk spredt over hele regionen og tilrettelagt, så børn og voksne så vidt muligt spiller en aktiv rolle.

På app?en ?Syd DK Dage? kan ses en beskrivelse af alle arrangementer og få en kørselsvejledning. SMS teksten ?hentapp syd? til 1272.

Det er gratis at deltage i næsten alle arrangementer.

- Programmet for Syddanske Dage