Rekord-resultat til Kræftens Bekæmpelse

Kræftens Bekæmpelses landsindsamling søndag gav 33,5 millioner kroner til kræftsagen, hviklet er det bedste landsresultat nogensinde. I Syd- og Sønderjylland er der dog store udsving fra by til by. Esbjerg og Hedensted gav mere end sidste år, mens Sønderborg reducerede deres bidrag med en tredjedel.

I Hedensted blev der i år samlet 383.000 kroner ind mod 360.000 kroner sidste år. Esbjerg nåede på 702.000 kroner mod 674.000 sidste år, mens Sønderborg kun nåede 307.000 mod 453.00 kroner sidste år.

Indsamlingsresultatet på 33,5 millioner ligger tre millioner højere end sidste år, hvor det samlede beløb landede på 30,5 millioner kroner.

- Uden befolkningens opbakning ville vi ikke være i stand til at yde støtte og rådgivning over hele landet. Og vi ville ikke kunne fastholde vores topplacering i den internationale forskningselite. Jeg vil gerne sige et hjerteligt tak til alle, der har hjulpet os i dag ? I er med til at gøre en stor forskel for rigtig mange mennesker, siger Direktør i Kræftens Bekæmpelse, Leif Vestergaard Pedersen.

Sstort set alle husstande i Danmark har haft besøg fra Kræftens Bekæmpelse. 28.000 frivillige danskere samlede ialt 33,5 millioner kroner ind til Kræftens Bekæmpelses landsindsamling.

Se resultatet fra din kommune

Du kan se alle resultater fra din kommune her:

http://www.landsindsamling.dk/content/resultater

Direktør i Kræftens Bekæmpelse, Leif Vestergaard Pedersen, takker alle de mange danskere, der har bidraget til rekordresultatet i dag.

- Vi er enormt glade for det meget flotte indsamlingsresultat i år. Både de mange, der har givet et kontant bidrag, og de tusindvis af frivillige indsamlere på gaden, har vist en kæmpe opbakning til kræftsagen i dag, siger direktør i Kræftens Bekæmpelse, Leif Vestergaard Pedersen.

- Indsamlerne har været enormt glade for den varme modtagelse, de har fået på en kold dag, og resultatet i dag viser, at Danmarks befolkning står sammen om at sætte kampen mod kræft på dagsordenen.