TV der bevæger dig

Revyen udvider en sidste gang

Sønderborg Sommer Revy spiller endnu en ekstra forestilling og har kurs mod rekord-publikum.

Der var sat 40 forestillinger på fra begyndelsen, og så udvidede de med endnu tre forestillinger. Nu har revychef Leif Maibom overtalt skuespiller-holdet til at spille to forestillinger på den sidste spilledag den 25. juli.

Dermed kommer revyen op på i alt 44 forestillinger i denne sæson.

Samtidig ser det ud til, at revyen kommer til at spille for mere end 21.000 publikummer.

Sidste år sluttede revyen med en belægningsprocent på 94 pct. og i alt 20.571 gæster. I år er der allerede solgt over 21.000 billetter, og billetkontoret meddeler, at der er små 450 billetter tilbage. Så hvis alt bliver udsolgt kommer revyen til at slutte med ca. 21.400 tilskuere og en belægningsprocent blive på omkring de 96.

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden