TV der bevæger dig

Ribe-Esbjerg undersøger mulighederne for at spille tv-kampe i Ribe

Der var helt udsolgt, da Ribe-Esbjerg den 14. maj mødte Skjern i en DM-semifinale - men klubben vil også spille tv-kampe i Ribe. Foto: Claus Fisker, Scanpix

Bestyrelsen for Ribe-Esbjerg HH vil undersøge, hvad der skal til, for at klubben kan spille tv-kampe i Ribe og ikke kun i Esbjerg.

Bestyrelsen for Ribe-Esbjerg HH er gået i dialog med Ribe Fritidscenter om vilkårene for at få flere af ligaholdets tv-transmitterede kampe afviklet i Ribe. Det oplyser klubben torsdag formiddag i en pressemeddelelse.
Herrehåndbold vises på TV2’s hovedkanal med høje seer-tal, og indtægterne fra disse kampe vil i den kommende sæson give et ekstra økonomisk rygstød i bestræbelserne på at gøre Ribe-Esbjerg til et absolut tophold i Danmark.
TV2 har ikke lagt skjul på, at man foretrækker Blue Water Dokken i Esbjerg frem for Ribe Fritidscenter, men i bestyrelsen er man opmærksom på, at der også er andre udfordringer forbundet med tv-kampe i Ribe.
- Vores store sponsorer vil have LED-bander til tv-kampene, fordi LED giver dem meget større eksponering. Det er der ikke i Ribe, men bestyrelsen vil nu undersøge, hvad det vil koste, og om der er økonomi til at leje bander til kampene eller flytte bander fra Esbjerg til Ribe fra gang til gang, siger bestyrelsesmedlem Michael Nørgaard, Nørgaard Anlæg i Ribe.
Desuden skal det undersøges, hvad det vil koste at optimere forholdene i Ribe, så de lever op til den standard, som tv-stationerne forventer og derpå vurdere, om man kan og vil investere de penge. Det bliver disse sonderinger, som vil være udgangspunktet for fortsatte drøftelser, hvor klubbens tv-kampe skal afvikles, 
Michael Nørgaard og den øvrige bestyrelse understreger, at Ribe-Esbjerg HH også i fremtiden vil have en god og tæt tilknytning til Ribe.Klubben udspringer fra Ribe, hvor der også gøres et godt og dygtigt arbejde for at udvikle fremtidens håndboldtalenter, og bestyrelsen har med Michael Nørgaard og Carsten Ugelvig også et solidt fundament i lokalområdet.
 

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden