Ring of Fire-retssag bliver forlænget

Anklager kræver fængsel til 21-årig, som antændte eksplosionbrand. Retten har berammet en ekstra retsdag for at nå alle sagens bilag igennem.

Ring of Fire-retssagen i Sønderborg trækker ud. Den er blevet forlænget med en ekstra dag. Oprindeligt skulle den være afsluttet på fredag den 18. maj, men nu er den forlænget, så den forventes afsluttet fredag den 25. maj. Her skal dommen i sagen efter planen også falde.

I maj sidste år blev seks børn og en voksen forbrændt under et skatershow på Sønderborg Havn. En ni-årig dreng blev forbrændt på 25 procent af sin krop og var indlagt på Rigshospitalet i flere måneder.

Anklageren mener, sagen er så alvorlig, at der er nedsat en domsmandsret. Anklageren kræver fængselsstraf til den 21-årige frivillige hjælper ved Sønderborg Skateklub, som antændte den eksplosionsagtige brand samt bødestraf på 80.000 kroner til Sønderborg Skateklub.

Hør et klip med senioranklager Rikke Brændgaard-Nielsen fra Syd- og Sønderjyllands Politi her: