TV der bevæger dig

Røvere slår til mod Super Brugsen

Bevæbnet med kniv og pistol slog to røvere mandag aften til mod Super Brugsen i Hejls syd for Kolding.

Personalet i en Super Brugsen på Kolding-egnen fik sig mandag aften en grim oplevelse. Kort før klokken 20 troppede to røvere nemlig op i butikken.

Ifølge politiet var røverne bevæbnet med henholdsvis kniv og pistol, og de truede personalet ned på gulvet, mens de forsynede sig med penge fra kassen.

Røveriet gik ud over Super Brugsen på Hejls Landevej i Hejls syd for Kolding.
 
Ifølge politiet er det endnu ikke gjort op, hvor mange penge røverne fik med fra forretningen.

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden