TV der bevæger dig

Røveri hos guldsmed i Horsens

00:27

1 af 2

Østeuropæisk røverbande truer med pistoler i guldsmedeforretning i Horsens.

Guldsmeden Gindeberg i Horsens blev torsdag formiddag udsat for et røveri. Gerningsmændene var bevæbnet med pistoler.

- De to af dem var inde i butikken, mens de to andre opholdt sig udenfor, fortæller vagtchef Jesper Duus fra Sydøstjyllands Politi.

Røveriet fandt sted klokken 10.30 mod guldsmeden, som har adresse på Graven 6 i Horsens.

Tre af røverne stak af på cykel, mens den sidste formentlig flygtede til fods. Med sig fik røverne en mængde smykker, hvis værdi endnu ikke er gjort op.

- Hvis der er nogen, som har set noget omkring det tidspunkt, så hører vi gerne fra dem. Der er formentlig tale om østeuropæiske gerningsmænd, fortæller Jesper Duus.

Netop østeuropæere har flere gange før stået bag grove røverier mod guldsmede i Danmark.
Onsdag fik to af dem tre års fængsel i Københavns Byret for et røveri mod guldsmeden Klarlund på Vesterbro i København. De dømte stammer fra Serbien.

I forbindelse med københavnerrøveriet oplyser Københavns Politi, at røverne efter alt at dømme er blevet hentet til Danmark på foranledning af en bagmand.

Meget tyder altså på, at organiserede østeuropæiske kriminelle har udset sig danske guldsmede som et lukrativt mål.

Den mest berømte røverisag mod urmagere er nok sagen om røveriet mod Vintage Ure i Kompagnistræde i København.
Her skød urmager Michael Woollhead mod en bande østeuropæiske røvere, der slog til mod hans butik. Urmageren handlede i lovligt nødværge, men blev dømt for ulovlig våbenbesiddelse.

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden