To røverier har fået guldsmed til at låse døren

To røverier var mere end nok for en guldsmed i Esbjerg. Nu er døren til butikken låst, og man kommer ikke ind uden først at ringe på og blive kigget an.

Ring på, står der nu ved døren, og det skal man for at komme ind.
Det er der også mange, der gør i løbet af dagen, og de synes åbenbart, det er helt i orden.

Røveri nummer to fandt sted for en uge siden. Tre mænd kom ind i butikken, hvor de overfaldt nogle af de ansatte og smed dem ud i et baglokale.
Straks efter gik de løs på skabe og montrer og stjal alle de dyre armbåndsure, de kunne få fat i: Rolex-ure, Tag Heuer og Omega.

Tre litauiske mænd blev senere fængslet i sagen