TV der bevæger dig

Rul ærmerne ned og spar 150.000 kr

03:27

Vaskeriet tager 59 kr. i gebyr for at smøge et par bukseben ned. Nu gør plejepersonalet i Horsens det selv. Foto: Per Algreen

- Det gælder om hele tiden at være bevidste om, hvor der kan spares. For eksempel kun at tage et par vaskeklude i stedet for en hel håndfuld og så fremdeles, siger assisterende områdeleder Bente Hald (t.h.) der ses med social- og sundhedshjælperne Mette Andersen og Dorte Ib. Foto: Per Algreen

1 af 3

Jagt på gebyrer giver kroner i kassen. Plejepersonalet i Horsens Kommune sparer tusindvis af kroner på at rulle ærmerne ned, fordi vaskeriet ellers tager 59 kr for at gøre det.

Det er ikke kun vores børn, der hele tiden skal høre på en voksen formaning om at rulle ærmerne ned inden vask. Også i Horsens Kommune skal de (voksne) ansatte inden for plejen rulle ned ved fyraften.

Det viser sig nemlig, at kommunen årligt sparer 150.000 kr., hvis plejepersonalet smøger henholdsvis bukseben og ærmer ned på deres arbejdstøj, inden de smider det til vask.

Ifølge Annemarie Commerou, teamleder i Fælles Servicecenter for Sundhed og Omsorg, var det opmærksomheden på nogle kraftige udgifter på vaskeriregningerne, der startede gebyrjagten:

- Det fremgik af regningerne fra vores eksterne leverandør, at det kostede 59 kr. i gebyr, hver gang der skulle smøges et par bukseben eller ærmer ned. Med 1200 medarbejdere, som alle har en arbejdsuniform, bliver det altså til en slags penge, fortæller hun.

Hun er overrasket over, hvor mange penge der kan spares på gebyrer:

- Vi har fået blod på tanden med hensyn til at jagte besparelser. Indtil videre sørger vi nu også altid for at fjerne navneskilte og tømme lommer, når arbejdstøjet sendes på vaskeri. Det gælder om at holde gryden i kog og styrke hinanden i at gøre det.

Gebyrjagten fortsætter på andre områder.

- Vi kigger også på forsikringerne. Ved at være mere opmærksomme på at få indberettet, om det er vores eller andres ansvar, når en af vores biler for eksempel får en bule, kan vi spare ca. 130.000 kr mere, siger Bente Hald, der er assisterende områdeleder, til TV SYD.

Social- og sundhedshjælper Charlotte Nielsen og områdeleder Bente Hald fortæller om besparelsen. (Varighed: 1:22 min.)

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden