Søndagens overblik: Sådan bliver dagen

Fastelavnsfest i FÆNGSLET

Søndag er det fastelavn, og det bliver fejret i FÆNGSLET i Horsens i dag. Det bliver en stor, klassisk fastelavnsfest, hvor de bedst udklædte og kattekonger- og dronninger bliver kronet. Der vil blive serveret fastelavnsboller og kakao. 

Det hele foregår i dag på FÆNGSLET fra klokken 10 til 12 i Snedkeriet. 

DGI Sønderjyllands første forårsopvisning

I dag er sidste chance for at opleve DGI Sønderjyllands første forårsopvisning denne sæson. Siden fredag den 1. marts har man kunnet opleve gymnasternes show i Humlehallen i Sønderborg. Over 3500 gymnaster har optrådt de tre dage.

Det er den første af fem forårsopvisninger. De sidste fire foregår i Aabenraa, Haderslev, Rødding og Løgumkloster. 

 

Efter en rolig nat i det syd og sønderjyske er du vågnet op til en stille søndag morgen. Her er nattens eneste tweet fra Syd- og Sønderjyllands Politi i uredigeret form.

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her, eller ændre din browsers indstillinger.

 

Vejdirektoratet melder søndag morgen ikke om trafikale problemer. 

Husk, at du altid kan tjekke biltrafikken på trafikinfo.dk, busruter på Sydtrafik og Midttrafik og tog hos DSB og Arriva.

 

Søndagen i Syd- og Sønderjylland bliver med en blanding af let sol og let regn flere steder dog med en smule skyer hist og her. Temperaturen stiger til mellem fem og ni grader, og i løbet af dagen kan det flere steder blive mere overskyet. Om aftenen vil det blive tåget flere steder. 

Tak, fordi du læste med.

Med venlig hilsen

Ole Møller