TV der bevæger dig

Se hvad Johnny Hansen gemmer i sin kælder

Johnny Terney Hansen i sin kælder. Foto: Frank Blauenfeldt

Johnny Terney Hansen i sin kælder. Foto: Frank Blauenfeldt

Johnny Terney Hansen ser tilbage. Foto: Frank Blauenfeldt

Johnny Terney Hansen i sin kælder. Foto: Frank Blauenfeldt

1 af 4

TV SYDs Naboer har besøgt den tidligere topspiller Johnny Hansen i den tidligere landsholdsspillers kælder, hvor han fortæller om sine mange fodboldminder.

Hvad gemmer sig mon i den tidligere professionelle fodboldspiller Johnny Hansens kælder?

Det har TV SYDs Naboer undersøgt, og svaret er en lang række medaljer, billeder og scrapbøger fra den tidligere landsholdsspillers karriere i dansk og tysk fodbold.

Johnny Hansen startede sin fodboldkarriere i Vejle Boldklub, hvor han nåede at blive kåret til Årets Fodboldspiller i Danmark i 1967, inden han blev udlandsprofessionel i først Nürnberg og senere den legendariske klub Bayern München.

I tiden i Bayern var han en del af klubbens hold i start 70’erne, der talte spillere som Franz Beckenbauer, Sepp Maier og Gerd Müller. Her vandt Johnny Hansen tre tyske mesterskaber, et tysk pokalmesterskab og europacuppen for mesterhold tre gange.

Efter seks år i München vendte Johnny Hansen tilbage til Vejle Boldklub, hvor han vandt Danmarksmesterskabet i 1978.

I videoklippet kan du blandt andet høre Johnny Hansen fortælle om det ovenstående, da han blev den første til at score et mål på det olympiske stadion i München og da han i en periode måtte følge Bayern Münchens kampe fra tribunen på grund af en blodprop i benet.

09:31 Luk video

 


Hent vores nye Play App
Hent vores nye Play App
Hent vores nye Play App