Sønderborg Revy har premiere med Breaking News

Det er næsten ikke til at forstå, men den allestedsnærværende Leif Maibom bliver bag scenen på Sønderborg Revyen i år. Til gengæld bliver den god, lover de.

Årets Sønderborg Revy hedder "Sidste nyt fra Latterfronten", og den har premiere lørdag. Og der er nok at tage fat på. I gamle dage byggede revyer på det, der stod i aviserne. I dag er udbudet udvidet til Facebook, Twitter, Instagram, bloggere, youtubere og Fanden og hans pumpestok.

- Når vi konstant druknes i nyheder, så glemmer vi også hurtigt det, der var en nyhed i sidste uge, siger revyens kunstneriske chef, Jeanne Boel.

Breaking News

Men det løser revyen i Sønderborg ved at lægge nogle åbne elementer ind, Breaking News, så de løbende kan kommentere for eksempel det kommende folketingsvalg, der jo kommer lige som revyen er gået i luften.

- Så har vi 5-6-7-8 skarpe dukfriske indslag hver dag, så vi også kan kommentere på valget, fortæller Jeanne Boel.

Det er 2. år, hvor idemand bag revyen, Leif Maibom, ikke er med på scenen. Til gengæld er han direktør. Til næste år overgiver han også den post til Jeanne Boels mand, Klaus. Men han har blandet sig meget mere end meget i teksterne, fortæller han.

- Vi har haft to forrygende forpremierer og har endnu en i aften, fortæller Leif Maibom til TV SYD.

Og billetsalget er gået godt i år. Der er solgt 14.000 ud af 20.000 billetter, og det vil sige 72 procent solgte billetter allerede inden revyen er gået i gang. Det er bedre end sidste år. Der planlagt 40 forestillinger, en af dem bliver for ældresagens venner, og en anden, som kommunen har købt, retter sig mod Sønderborgs unge under uddannelse.

Årets Sønderborg Revy hold består af Jeanne Boel, Lone Rødbroe, Tom Jensen, Bjarne Antonisen, John Batz og Thomas Pakula.
Årets Sønderborg Revy hold består af Jeanne Boel, Lone Rødbroe, Tom Jensen, Bjarne Antonisen, John Batz og Thomas Pakula.