Slanger og krybdyr røgforgiftet

Nogle slanger og andre krybdyr døde af røgforgiftning under en mindre brand i et hus på Tarmhøjvej i Gårde, fem kilometer syd for Ølgod torsdag aften.

Falck i Ølgod blev tilkaldt, da der var kraftig røgudvikling ved 21-tiden.

Branden er tilsyneladende opstået omkring køkkenet. Politiet brandteknikere skal i dag se nærmere på, hvad der har forårsaget røgudviklingen.

Der skete kun beskeden skade på huset. Men en række krybdyr, som holdes som kæledyr i huset, døde under branden.