TV der bevæger dig

Smukt og usædvanlig lunt efterårsvejr i vente

Der er udsigt til en smuk og lun efterårsferie, og resten af oktober ser også lovende ud. Foto: DMI

Det ser ifølge meteorologerne hos DMI ud til, vi får smukt og lunt vejr i efterårsferien og resten af oktober.

I slutningen af denne uge, som både har budt på regn og lidt sol, kan vi glæde os over mere sol og lunere vejr.

Allerede fra fredag begynder et højtryk at bygge op over Centraleuropa. Det giver lunere luft over Danmark, som bliver til solskin i weekenden og dagtemperaturer over 15 grader. Det er ret lunt for årstiden, oplyser DMI.

Og det gode vejr skulle fortsætte hele efterårsferien og også ugen efter.

Træerne vokser dog ikke ind i himlen. Enkelte fronter med regn passerer formentlig fortsat fra vest, men heldigvis følges de af flere efterårslune solskinsdage, skriver DMI.

Nattefrosten plejer at komme snigende i oktober - enkelte steder har den allerede slået til - men på grund af den lune luft lader udbredt frost nok vente på sig.

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden