TV der bevæger dig

Smykke-tyve blev snydt

00:58

Rudeknusningen vækkede omkringboende borgere, der slog alarm til politiet. Foto: Maiken Skov, TV SYD.

1 af 2

Tre unge mænd forsøgte natten til torsdag at stjæle smykker fra Kruse Ure Guld på gågaden i Haderslev. Det blev dog forhindret af årvågne borgere og en hurtig indsats fra politiet.

Formummet med sorte hættetrøjer smadrede tre mænd med brosten to af guldsmedeforretningens vinduer. Det lavede dog så meget larm, at flere omkringboende vågnede og slog alarm til politiet, der modtog borgernes melding kl. 02.28 og 24 minutter senere var to af smykketyvene anholdt, oplyser Jan Stokholm fra Syd- og Sønderjyllands Politi til TV SYD.

- Vi havde hurtigt to patruljer på stedet, hvoraf den ene var en hundevogn, så selvom tyvene tog flugten, da naboerne skreg op, så fandt vi frem til de to unge mænd i nærheden. Det viste sig at være to velkendte kriminelle fra Haderslev, fortæller vagtchef Jan Stokholm.

Guldsmedeforretningen på gågaden fik ødelagt to ruder - men det lykkedes ikke tyvene at få fisket smykker eller ure ud, inden de blev jaget på flugt.

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden