TV der bevæger dig

Snart klar til at kurere P-syge

Umiddelbart ser det bare ud til , a der mangler lidt asfalt ind til p-huset i dag.

En af de værste sygdomme på sygehuset i Vejle er P-syge. Men om halvanden uge er sygehuset klar til at kurere p-sygen. Det nye P-hus med over 600 pladser i brug den 11. oktober.

Parkeringsproblemerne har været en svøbe i mange år. Derfor besluttede Region Syddanmark sidste år at bruge 41 mio. kr. på et projekt.

Første spadestik blev taget i marts efter en licitation, hvor det vindende firma tilbød at bygge et ekstra dæk med ca. 60 pladser ovenpå.
Det har forsinket projektet med lidt over en måned.

Totalt kaos i byggeperiode

I den tid har parkerings-firmaet Carpark tjent mange penge.

Parkeringsforholdene har været meget kaotiske på grund af byggeriet af p-huset og andre projekter på sygehuset. Patienter har desperat kørt rundt og rundt for at finde en ledig bås - og mange er kommet for sent til undersøgelser og behandling.

Fortsat gratis parkering

Sygehuset har lejet parkeringspladser flere steder i byen. Bl.a. ved det nye fodbold-stadion 500 meter fra sygehuset.

Det nye parkeringshus skal især bruges af ansatte, som får et parkeringsmærke. Men patienter må også holde der-  dog kun tidsbegrænset. På de nuværende parkeringspladser bliver fortsat tidsbegrænsning. Patienter, som skal til langvarige undersøgelser, kan vil få tilsendt en særlig parkeringstilladelse til forruden.

Tryk på del og herefter "Føj til hjemmeskærm" for at oprette en genvej.

Åben browser menuen og vælg "Føj til startskærm" for at oprette en genvej.

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden