TV der bevæger dig

Snød a-kassen for 70.000 kr.

På dagpengekortet skal man skrive under på, at det er korrekt udfyldt.

En undskyldning om at være ordblind var ikke nok til, at en 31-årig mand slap for straf for at udfylde dagpengekortet forkert. Han fik udbetalt 70.000 kr. for meget.

Den 31-årige mand, der er fra Aabenraa-egnen, blev ved Retten i Sønderborg idømt fire måneders betinget fængsel for at have bedraget sin a-kasse for 70.000 kr. gennem 15 måneder.

- Dommeren – og også jeg – lagde vægt på, at manden er ustraffet, så straffen blev gjort betinget. Det kan heller ikke bevises, at han har haft forsæt til at lave bedrageriet, siger senior-anklager Lars Bereck, Syd- og Sønderjyllands Politi, til TV SYD.

- Han undskyldte sig med, at han er ordblind, og at han har haft svært ved at udfylde dagpenge-kortet, fortsætter anklageren. Dommeren gjorde dog opmærksom på, at netop fordi han er udfordret, har han pligt til at bede om hjælp.

I perioden fra december 2014 til marts 2016 modtog den 31-årig supplerende dagpenge. Han har i de 15 måneder opgivet, at han havde arbejdet 118 timer. Men i virkeligheden havde han arbejdet 508 timer. Det betød, at han havde fået udbetalt 70.000 kr. for meget fra A-kassen.

- Praksis er, at hvis der bedraget for mere end 10-12.000 kr., så udløser det fængselsstraf. Men både dommeren og jeg vurderer, at den 31-årige ikke haft direkte forsæt til at snyde, så straffen kunne gøres betinget, siger Lars Bereck til TV SYD.

De fire måneders fængsel udløses, hvis han i prøvetiden på to år snyder sin a-kasse igen.

Tryk på del og herefter "Føj til hjemmeskærm" for at oprette en genvej.

Åben browser menuen og vælg "Føj til startskærm" for at oprette en genvej.

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden