TV der bevæger dig

Sønderborg fyrer sundhedsdirektør

Sønderborg Kommune har fyret sin sundheds-direktør, Sonja Miltersen (indsat)

Sønderborg Kommune har fyret sin direktør for Sundhed og Handicap med begrundelsen samarbejdsvanskeligheder.

Direktøren, Sonja Miltersen, er fratrådt i dag, oplyser kommunen i en pressemeddelelse. Kommunaldirektør Aldred Holm-Peterser har orienteret økonomiudvalget, som formelt skal besluttet fyringen på sit næste ordinære møde.

Vil ikke uddybe

Kommunaldirektøren ønsker ikke at uddybe begrundelsen for afskedigelsen.

? Der forestår forhandlinger om aftrædelsesvilkårene, og derfor kan jeg ikke fortælle mere, oplyser han.

Slanker top-ledelse

Sonja Miltersen blev ansat som direktør i Sønderborg Kommune i 2009. Dengang indførte kommunen en ny organisering i toppen med syv direktører.

Tim Hansen, som er direktør for Ældreservice, overtager sonja Miltersens opgaver.

Sønderborg slanker dermed sin top-ledelse til fem direktører, fordi direktør Michael Willemar Svanøe 1. maj blev ansat som direktør i Sønderborg Erhvervs- og Turistcenter.

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden