Sønderjyde konstitueret leder af Landdistrikternes Fællesråd

Allan Andersen fratræder med øjeblikkelig virkning som direktør i Landdistrikternes Fællesråd, der har hjemsted i Egtved.. Næstformand Karsten Gram konstitueres som daglig leder.

Bestyrelsen i Landdistrikternes Fællesråd ønsker en ændret ledelsesprofil. Det er baggrunden for adm. direktør Allan Andersens fratrædelse dags dato. Det oplyser interesseorganisationen i en pressemeddelelse.

Næstformand Karsten Gram, der bor ved Gråsten, bliver konstitueret som daglig leder indtil stillingen er genbesat.

Landdistrikternes Fællesråd er nu gået i gang med at finde en ny daglig leder til organisationen. 

Allan Andersen har været ansat i organisationen siden starten af 2016.

Fakta

Landdistrikternes Fællesråd er en partipolitisk neutral interesseorganisation med hjemsted i Egtved, der arbejder for at skabe bedre rammevilkår for landdistrikter og yderområder i Danmark.

Organisationen tæller 47 kommuner, der tilsammen repræsenterer over 2,6 millioner danskere. Medlemmerne er tillige en række landsdækkende organisationer og virksomheder samt et større antal landsbyer og landdistriktsråd.