TV der bevæger dig

Sønderjyder bruger flere lommepenge

Syd- og sønderjyderne sparer ikke på lommepengene, når de f.eks. tager på charterferie her fra Billund. (Arkivfoto)

Sønderjyder lever ikke op til ryet som sparsommelige. Som de eneste i landet bruger de større beløb til lommepenge på ferierejsen i år.

Generelt er danskerne er blevet mere sparsommelige, når de rejser. Især nordjyderne skærer ned i feriebudgettet. Den galopperende europæiske gældskrise får danskerne til at bruge færre lommepenge på ferien.

Dyk på syv pct.

Danskerne forventer i gennemsnit at have brugt 9490 kroner på lommepenge pr. person på årets udlandsrejser, når 2011 slutter. Det er et dyk på syv procent sammenlignet med 2010.

 Det viser Forex Banks Valutaindeks.

- Men som sommeren også viste, betyder dette ikke, at folk rejser mindre, men blot at de er blevet mere påpasselige med, hvordan de bruger deres penge på ferien, siger Joakim Husted, nationschef i vekselfirmaet FOREX Bank.

Sønderjyder bruger mere

Over stort set hele landet har danskerne valgt at skære ned på årets ferieforbrug, men især nordjyderne har i år svunget sparekniven på ferien.

I gennemsnit forventer nordjyderne kun at bruge 8692 kroner per person på dette års udlandsrejser mod gennemsnitligt 9914 kroner i 2010 .

Sønderjyderne er de eneste, som trodser spareiveren. Indbyggerne i det sydjyske forventer i gennemsnit at bruge 8096 kroner i lommepenge, hvilket er en stigning på 14 procent i forhold til sidste år, hvor de brugte 7121 kroner pr. person i gennemsnit på ferierne.

Det er blandt københavnerne, at man finder landets højeste ferieforbrug. På trods af et fald på syv procent, forventer indbyggerne i Region Hovedstaden nemlig at bruge 10.471 kroner per person på dette års udlandsrejser.

Ny og forbedret app - hent den nu
Ny og forbedret app - hent den nu
Ny og forbedret app - hent den nu