TV der bevæger dig

Sønderjyder får mindst ud af fastfrosset ejendomsskat

Jesper Petersen (S) mener, at det er urimeligt, at husejere i Sønderjylland får mindst ud af den fastfrossede ejendomsskat. Foto: Jakob Teichert

I Tønder og Aabenraa sparer husejere 100 gange mindre, end de gør på Frederiksberg.

Når den nye finanslov træder i kraft ved årsskiftet, så slipper boligejere for at betale grundskyld. Det er en del af ejendomsskatten. Men der er store geografiske forskelle på, hvor meget du sparer.

Derfor stillede Socialdemokraternes skatteordfører Jesper Petersen spørgsmål til skatteminister Karsten Lauritzen (V). Han ville have svar på, hvilke boligejere, der får den største gevinst ved en fastfrysning af grundskylden.

Af svaret fremgår det, at husejere i kommunerne Tønder og Aabenraa i gennemsnit sparer 30 kroner om året på fastfrysningen. Besparelsen i Haderslev Kommune er på 50 kroner, og boligejere i Vejen Kommune sparer 60 kroner. Frederiksberg Kommune er højdespringer med en årlig besparelse på 3.080 kroner.

- Forslaget gavner dem på Frederiksberg, i Gentofte og i de kommuner, hvor boligpriserne er steget meget. Vi er med til at betale regningen i Syd- og Sønderjylland, men vi får ikke noget af gevinsten. Det synes jeg er urimeligt, og skævvrider vores land, siger Jesper Petersen (S) til TV SYD.

Fastfrysningen af grundskylden gælder kun for boligejere. Lejeboliger som f.eks. private udlejningsboliger, almene udlejningsboliger og andelsejendomme opnår ikke besparelse, når den nye finanslov træder i kraft i 2016.

I denne PDF-fil kan du se besparelsen i netop din kommune, ligesom du kan se Jesper Petersens spørgsmål og skatteministerens svar.

00:37 Luk video

 

Ny og forbedret app - hent den nu
Ny og forbedret app - hent den nu
Ny og forbedret app - hent den nu