TV der bevæger dig

Sønderjysk succes med ordblinde-undervisning

Foto: NM Bruger

Et nyt projekt viser på bagrund af sønderjyske erfaringer, at der skal tænkes i utraditionelle baner, hvis over en million danskere med læsevanskeligheder, skal overbevises om, at efteruddannelse er vejen at gå.

I Sønderjylland har VUC haft stor succes med at tilbyde ordblinde medarbejdere undervisning i en autocamper.

- Med det initiativ kan vi møde medarbjederne, der hvor de er. De kan beholde deres arbejdstøj på og hoppe ind og modtage undervisning og så direkte tilbage til arbejdspladsen. Det giver et tryggere undervisningsmiljø, siger Niels Christian Sørensen, der er konsulent i VUC Sønderjylland til Avisen.dk.

Projektet har vist, at hvis man skal bogstavkrigen til livs, er det ude på virksomhederne at de læsetunge skal fanges. Og det er her pølsevogne og autocampere kommer i brug.

Mens 3F har fordelt midlerne, er det primært VUC, AOF og Netværkslokomotivet, der har udført opgaverne. Netværkslokomotivet har også haft stor succes med at opstille pølsevogne uden for større virksomheder, for at gøre oplysning om læsevanskeligheder mindre højtidelig.

Pølsevognsprojektet har screenet hele 1.245 medarbejdere, hvoraf 20 procent efterfølgende er begyndt på dansk-undervisning. Hos 3F og Netværkslokomotivet er man godt tilfreds:

- Pølsevognen bløder ligesom op. Og vores konsulenter har haft bedre mulighed for at gå rundt og snakke med folk på enmandshånd. For nogle er det et tabu at være ordblind. På den her måde har vi kunne nå bedre ud til folk, siger konsulent i Netværkslokomotivet, Jonna Bak til Avisen.dk.

- Læs hele historien i avisen.dk

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden