TV der bevæger dig

Sommerlejr bliver et åndehul for krigsveteraner og deres familier

02:25

Hør familien Nilsson fortælle, hvad lejren betyder for dem.

Sommerlejr bliver et åndehul for krigsveteraner og deres familier

1 af 2

Frydenborglejren i Sdr. Stenderup danner igen i år rammen om en sommerlejr for danske krigsveteraner. Lejren er blevet et åndehul, mener familien Nilsson.

Martin Alskov Nilsson lider af posttraumatisk stress. En lidelse kom hjem med efter 3 års udsendelse i det tidligere Jugoslavien.

- Det var det jeg kunne, og så kunne jeg ikke rigtig finde ud af at komme hjem jo. Det var som om, det hele havde forandret sig, det har jeg jo så fundet ud af, at det var mig, der havde forandret mig.

Og det har gjort familielivet svært, fortæller Martin Alskov Nilsson.

- Børnene er jo opvokset med en syg far, og det har jeg det jo skidt med.

De sidste tre år har en sommerlejr i Frydenborglejren i Sdr. Stenderup arrangeret af Sct. Georgs Gilderne i Kolding dog været et lyspunkt for krigsveteranen og sin familie.

Sommerlejr bliver et åndehul for krigsveteraner og deres familier, mener familien Nilsson.

- Børnene kan få lov til at være børn. De kan trække stikket og være dem selv, og lege med de andre børn, som forstår dem, siger ægtefællen Susanne Hykkelbjerg Nilsson.

Kan være sig selv

29 veteraner er sammen med deres familier her i uge 26 i lejren, det største antal i lejrens levetid.  Fælles for veteranerne er, at de alle slås med psykiske traumer, efter de har været sendt i krig. Og her er lejren en succes til at finde en fælles forståelse, mener familien Nilsson.

- Når børnene render og leger, så snakker de faktisk om rigtig mange ting og får sparret med hinanden om mange ting, og det gør vi voksne også, siger Susanne Hykkelbjerg Nilsson.

Særligt familien Nilssons ældste søn har haft glæde af lejren.

- Efter man er kommet på den lejr her, hvor man kan være sig selv, fordi man er samlet, så er det blevet bedre derhjemme. Jeg synes, det er fedt at komme ned til nogen, som har de samme problemer, som jeg har, fortæller Oliver Hykkelbjerg Alskov Nilsson.

Sommerlejren for veteraner og deres familier slutter på fredag.

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden