TV der bevæger dig

Bøde på 390.000 kr til portugisisk vognmand

En portugisisk vognmand må bøde 390.000 kroner for at lade sine ansatte overtræde køre-hviletidsbestemmelserne.

En portugisisk vognmand må gribe til den store tegnebog for at betale den bøde, han tirsdag blev tildelt af Retten i Kolding.

390.000 kroner kommer det til at koste en portugisisk vognmand, at hans chauffører har fiflet med førerkortene og at de ikke har overholdt køre-hviletidsbestemmelserne, som de skulle. 

- Chaufførerne flyttede lastbilen i deres hvil, og det må man ikke. De havde taget deres førerkort ud af lastbilens tachograf, der blandt andet måler køre-hviletiden, og sat den på "OUT", så det skulle se lovligt ud, forklarer politiets specialanklager Pernille Moesborg i en pressemeddelelse til TV SYD.

Også en af chaufførerne - en 34-årig rumænsk mand - blev dømt i sagen. Han fik en bøde på 68.500 kroner og fik frakendt førerretten i Danmark i et halvt år. Den anden chauffør undgik at blive dømt i dagens retsag, da han slet ikke mødte op. Ingen havde nemlig fortalt ham, at der var retsmøde i dag. 

- Chaufførerne flyttede lastbilen i deres hvil, og det må man ikke.

Pernille Moesborg, Specialanklager for Sydøstjyllands Politi

De høje bøder er normale i sager om overtrådte køre-hviletidsbestemmelser.

- Retten fandt ikke grundlag for at fravige de normale bødetakster. Hverkan for så vidt angår chaufføren eller virksomheden, siger specialanklager Pernille Moesborg.

Det vides endnu ikke om vognmanden og chaufføren vil anke dommene.

 

Ny og forbedret app - hent den nu
Ny og forbedret app - hent den nu
Ny og forbedret app - hent den nu