TV der bevæger dig

Succes med konfliktmæglinger

30 konfliktmæglinger mellem offer og gerningsmand i gang eller gennemført i Syd- og Sønderjyllands politikreds.

Forsætlig brandstiftelse, færdselsdrab, røveri, vold, trusler, indbrud og brugstyveri. Det er nogle af de forbrydelser, der danner baggrund for de første 30 konfliktmæglinger mellem ofre og gerningsmænd.

Muligheden for at offer og gerningsmand kan mødes sammen med en uvildig konfliktmægler blev skabt den 1. januar i år. Her trådte en ny lov i kraft, der åbner op for, at de mange frustrationer ofrene for forbrydelser ofte sidder med, kan blive forløst. Ved mødet med gerningsmanden får ofret sat ansigt på gerningsmanden og får ofte svar på spørgsmålet:  Hvorfor lige mig?

Kan forhindre gentagelser

Når begivenhederne bearbejdes på den måde, kan ofrene ofte komme videre med deres liv.

Indtil videre har der været positive tilbagemeldinger fra mæglingerne fra både ofre og gerningsmænd. For gerningsmanden betyder det, at mæglingen kan være med til at gøre ham bevidst om sit ansvar og om, hvad hans handlinger har betydet for offeret. Dermed er det også med til at forhindre gentagelser.

Betingelser for konfliktmægling:

? Gerningsmanden skal i store træk have tilstået det kriminelle forhold
? Det skal være muligt at identificere den, det er gået ud over.
? Begge parter skal sige ja til at deltage ? og det er frivilligt.
? Unge under 18 år skal have forældrenes tilladelse

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden