TV der bevæger dig

Sommerhusejere røget i totterne på hinanden

Stendige giver ikke længere mulighed for at gå på stranden ved Bjørnsknude ved Juelsminde. Foto: Troels Sørensen TV SYD

Stendige giver ikke længere mulighed for at gå på stranden ved Bjørnsknude ved Juelsminde. Foto: Troels Sørensen TV SYD

1 af 2

På spidsen af kysten ved Juelsminde er en gruppe sommerhusejere blevet rygende uenige om, hvorvidt en bunke kampesten spærrer for fri passage langs kysten.

Sommerhusejer Michael Larsen har repareret et stendige, der ligger mellem hans hus og havet, med kampesten på Bjørnsknude ved Juelsminde. Desuden har han sat et raftehegn rundt om sit hus ved diget.

Det betyder, at der ikke længere er fri passage på den trampesti, der tidligere kunne benyttes af strandgæster på tur på stranden ved Bjørnsknude.

Michael Larsen mener, at han har Kystdirektoratets velsignelse til at vedligeholde diget.

Men at der ikke længere er passage på stranden ved Bjørnsknude, har fået flere Juelsminde-borgere og sommerhusejere til at klage til Hedensted Kommune.

De mener, at stien er omfattet af naturbeskyttelsesloven, som giver ret til offentlig færdsel på kyststrækninger, og det derfor er ulovligt at sætte både dige og hegn op.

- Vi var nødt til at reparere diget, fordi det var ved at falde sammen, og vi har på skrift fra Kystdirektoratet, at man gerne må vedligeholde sit dige, siger Michael Larsen og fortsætter:

- Jeg er ked af, at folk ikke er kommet til mig først, så vi kunne finde en fælles løsning på problemet. Det inspirerer jo ikke ligefrem til samarbejde, når folk hidser sig op på Facebook og klager til kommunen. Det er sjældent, at nogen vinder en krig, siger Michael Larsen.

Sagen bliver onsdag behandlet i Teknikudvalget i Hedensted Kommune.

 

 

Ny forbedret app til dig
Ny forbedret app til dig
Ny forbedret app til dig