TV der bevæger dig

Superligaklub henter endnu en mand fra konkurrent

Esbjerg fB har hentet endnu en mand fra Randers. Denne gang er det til posten som administrerende direktør.

EfB Elite A/S har ansat 56-årige Hans-Peter Rasmussen som ny administrerende direktør. Det skriver klubben på deres hjemmeside. Hans-Peter Rasmussen har tidligere været ansat i Randers FC.

- Jeg kunne mærke, at der fortsat er noget, jeg gerne vil gennemføre og bevise inden for fodbold, og da muligheden i Esbjerg opstod, fandt jeg udfordringen spændende. Klubben har et rigtig godt fundament, herunder en fantastisk talentudvikling, som også i fremtiden bliver meget vigtig. Og så befinder Esbjerg sig geografisk i en helt anden konkurrencesituation end Randers, der har mange superligaklubber omkring sig, skriver Hans Peter Rasmussen på klubbens hjemmeside.

Læs også Ny mand i målet

 

Tilbage i juli ansatte klubben Colin Todd som ny cheftræner for klubben. Colin Todd har tidligere været træner i Randers. Og nu henter klubben i Esbjerg så endnu en mand nordfra.  

- Vi har lagt vægt på, at Hans-Peter Rasmussen har branchekendskab og både ledelsesmæssigt og kommercielt besidder kvaliteter, som vil komme EfB til gavn i fremtiden. Hans vigtigste opgaver bliver at styrke organisationen og videreudvikle fremtidens EfB med vægt på øget kommunikation og inddragelse af de mange interessenter, klubben har samarbejde med i dagligdagen. Vi har i bestyrelsen lært Hans-Peter at kende som et behageligt, seriøst og tillidsvækkende menneske, skriver Esbjerg fbs bestyrelsesformand Kristoffer Jarl Kristensen.

Hans-Peter Rasmussen tiltræder 1. september 2016.

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden