TV der bevæger dig

Svedig mandag med risiko for skybrud

Det er svært at forudse hvor og hvornår regnen kommer. Derfor gælder varslet det meste af landet. Foto: DMI

Ustabil luft over hele landet betyder, at der mandag er risiko for lokale tordenbyger og skybrud i Syd- og Sønderjylland, oplyser DMI.

Opdatering: DMI har klokken 11.30 opgraderet deres varsel om skybrud i bl.a. Syd- og Sønderjylland. Advarselskategorien er gået fra blå til gul. Det betyder, at der nu forventes, at der kommer kraftig regn i området.

De høje sommertemperaturer fortsætter mandag de fleste steder, men især i eftermiddag og i aften er der risiko for, at der kommer skybrud. 

Ifølge DMI er det svært at forudse om det sker, og hvor det sker. Men den største risiko er lige nu i den sydvestlige del af landet, oplyser DMI.

Kraftig regn eller skybrud betyder, at der kan komme mere end 24 mm på under 6 timer eller ved skybrud mere end 15 mm på 30 min.

Hvis regnen for alvor kommer, vil den, ifølge DMI, være meget lokal. Derfor vil de fleste opleve, at mandagen bare bliver endnu en varm sommerdag med temperaturer mellem 25 og 29 grader.

Skybrud ved Tønder

Søndag blev der tre steder konstateret skybrud. Det var nord for København, Syd for Mou ved Aalborg og Vest for Tønder. 


Hent vores nye Play App
Hent vores nye Play App
Hent vores nye Play App