TV der bevæger dig

Sydslesvig i centrum på Folkemøde på Ejer Bavnehøj

forhenværende fødevareminister Eva Kjer Hansen (V) fra Aabenraa taler søndag eftermiddag til Grænseforeningens traditionsrige folkemøde på Ejer Bavnehøj.

Danmarks historiske sammenhæng med Sydslesvig er det gennemgående tema ved søndagens folkemøde på Ejer Bavnehøj.

Omdrejningspunktet for folkemøderne på Ejer Bavnehøj er hvert år den historiske sammenhæng med Sydslesvig. Det er derfor en selvfølge, at programmet har et indhold med flere relationer til det danske mindretal syd for grænsen.

Årets to talere er forhenværende fødevareminister Eva Kjer Hansen (V) fra Aabenraa og Sydslesvigsk Forenings generalsekretær Jens A. Christiansen. De har begge rødder i det slesvigske og sønderjyske, henholdsvis nord og syd for den dansk-tyske grænse og er meget aktive i udviklingen af det grænseoverskridende samarbejde.

Årets kulturelle indslag på Ejer Bavnehøj er ”Opera på Grænsen” med de to operasangere, Julie Kold Vilstrup (sopran), Thomas Sigh (baryton) samt den prisbelønnede pianist Jacob Bahr, der er gået sammen for at udbrede opera for folket.

er Sønderjyllands egen opera, der skaber opera- og musikdramatiske oplevelser tæt på publikum og på en form, der har relevans for sønderjyder. Derfor tager”Opera på Grænsen" gerne operaen ud af de sædvanlige rammer for at vise folk, at opera ikke er elitær, men er ligeså relevant for sønderjyder som for københavnere.

Det er Grænseforeningens lokale afdeling, der står for arrangementet af de traditionsrige folkemøder på Ejer Bavnehøj, hvor Mette Bock, Horsens medlem af folketinget for Liberal Allinance og landsformand for Grænseforeningen byder velkommen og åbner Folkemødet søndag kl. 13. søndag.

 

 

 

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden