TV der bevæger dig

Tæskehold dømt

00:30

Fra bandeopgøret i Esbjerg for næsten et år siden. I dag fik seks mænd dom i sagen.

Fra bandeopgøret i Esbjerg for næsten et år siden. I dag fik seks mænd dom i sagen.

Flere veje blev afspærret i forbindelse med bandeopgøret.

1 af 4

Fjendskab mellem lokal gruppe og banden Den Internationale Klub udløste en regulær klapjagt rundt i Esbjergs gader. Det udløser nu over syv års fængsel.

Der blev delt øretæver ud, da bandekrigen sidste år flammede op i Esbjerg, og flere folk med tilknytning til banden Den Internationale Klub blev opsøgt og gennemtævet.

Tre idømt to års fængsel hver

Mandag fik tæskeholdet så dom, og flere af de dømte blev idømt to års fængsel. I alt blev seks mænd dømt i sagen.

En syvende tiltalt opholder sig i Jordan, og sagen mod ham venter på, at han en dag får lyst til at vende tilbage.

Opsøgt og banket

Det var i februar 2009, at flere mænd med tilknytning til bandedannelsen Den Internationale Klub blev opsøgt og banket. Det er ikke med sikkerhed blevet slået fast, hvad striden bunder i. Men det er under sagen kommet frem, at en del af motivet kan være et skyderi mod en af de tiltaltes hus.

Den ene af voldssagerne udløste en biljagt gennem Esbjerg. Da offeret kørte galt og ramte en lygtepæl, blev han indhentet af forfølgerne, der ankom i to biler og gav ham slag og spark i hovedet. Han fik en hjerneblødning og brækkede flere knogler i ansigtet.

Ville påtage sig hele skylden

Den 30-årige formodede hovedmand fra Esbjerggrupperingen fik to års fængsel. Det samme gjorde to af hans venner, hvoraf den ene i retten forsøgte at påtage sig hele skylden for overfaldene.

Blandt de øvrige dømte er også den 30-åriges storebror, der til sammenligning kun fik syv dages fængsel for ulovlig våbenbesiddelse for at være i besiddelse af en strømpistol.

Mindre roller

Yderligere to andre tiltalte blev dømt for mindre roller i forbindelse med overfaldene. Den ene fik halvandet års fængsel, mens den anden fik ni måneder bag tremmer, hvoraf de syv blev gjort betinget.

Kunne ikke bruge strammere lov

De seneste lovstramninger har gjort det muligt at skærpe dommene, hvis forbrydelser bunder i et bandeopgør. Men overfaldene i Esbjerg skete før lovændringen, så derfor kunne det ikke lade sig gøre at forhøje straffene i sagen.

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden