TV der bevæger dig

Tarmbakterier lukker badestrand

Fundet af E. colibakterien ved Rebæk Strand betyder, at man kan blive alvorligt syg, hvis man bader i vandet.

Der er fundet E. colibakterier i en prøve af badevandet ved Rebæk Strand i Kolding. Kolding Kommune har derfor udstedt badeforbud indtil videre.

Ved Rebæk Strand i Kolding viser prøver, at der er for mange E. colibakterier i badevandet. Bakterien stammer fra mennesker og dyrs tarmsystem, og visse grupper af bakterien kan give forskellige infektioner.

Kolding Kommune ved endnu ikke, hvorfor der er for mange baktier i vandet, men de vil straks tage nye prøver, der skal teste, om badeforbuddet kan ophæves inden weekenden.

Ifølge Kolding Kommune bliver badevandet kontrolleret hele sommeren for at sikre, at badegæsterne ikke kommer til at bade i forurenet vand. Prøven tages 30 centimeter under havoverfladen og ved en vanddybde på mindst én meter.

Læs mere om E. colibakterien på Statens Serum Institus hjemmeside

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden