TV der bevæger dig

Thychosen: Vejle skriger på superliga

00:25

Steen Thychosen, sportschef i Vejle Boldklub, mener, at området og klubben skriger på oprykning til Superligaen. Video: Troels Sørensen, TV SYD

Steen Thychosen, sportschef i Vejle Boldklub, mener, at området og klubben skriger på oprykning til Superligaen. Foto: Troels Sørensen

1 af 2

Vejle Boldklub er på en tredjeplads i 1. division, som giver oprykning til Superligaen. Og det har byen og klubben brug for, mener sportschefen.

Vejle Boldklub har ikke været i Superligaen siden 2009. Efter weekendens sejr i Køge ligger vejlenserne på en tredjeplads i 1. division med otte kampe tilbage af sæsonen.

Klubbens sportschef Steen Tychosen var selv spiller i klubben, da den senest blev dansk mester i 1984. Klubben har ikke været en etableret del af dansk top-fodbold siden slutningen af 90'erne, så det er snart på tide igen.

- Der er ingen tvivl om, at Vejle By skriger efter at komme tilbage i superligaen, siger Steen Thychosen til TV SYD.

- Der er en helt anderledes økonomi i Superligaen, og det er også afgørende for folks interesse for fodbold, tilføjer han.

Vejle Boldklub var senest i landets bedste række i sæsonen 2008-09. Næste sæson udvides superligaen med to klubber, og der indføres en ny turneringsstruktur. Derfor er der hele tre oprykningspladser fra 1. division og kun en enkelt nedrykker fra Superligaen.

- Vi ligger jo på en oprykningsgivende plads. Målsætningen var, at vi ville rykke op her efter sommer, og der er vi inden for målfeltet til, siger Steen Thychosen. 

Både AC Horsens og VB ligger til oprykning til Superligaen. Foto: Bold.dk

Både sportsligt og økonomisk har det tidligere haltet i den traditionsrige klub, men nu går det ifølge sportschefen imod lysere tider.

- Jeg synes, der er sket meget, siden vi for halvandet år siden var på konkursens rand på den sportslige side. Vi har lagt til transfervindue for transfervindue, og jeg synes, vi har en forholdsvis god trup, mener Steen Thychosen.

Vejle spiller næste kamp på hjemmebane mod Helsingør torsdag den 14. april. 

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden