TV der bevæger dig

Til kamp mod lastbil-tyve

02:38

Den store koncentration af lastbiler og trailere gør Padborg til et oplagt mål for tyvebander.

1 af 2

Politi og vognsmandsbranchen ruster sig til kamp mod lastbil-tyve. På et fyraftensmøde i Padborg mandag eftermiddag skal branchen drøfte, hvad der kan gøres for at dæmme op for det stigende antal tyveri både af og fra lastbiler.

Netop i Padborg, hvor den største koncentration af lastbiler er samlet, mærker eksportkvognmændene meget til problemet med tyvebander.

- Det nytter ikke engang, at bilerne holder på en indhegnet plads, siger direktør Bjarne Kornbæk, KTL A/S.

Han har en regning på 20.000 kr. for at få repareret hegnet ftra en aften, hvor tyvene kørte et hegn ned og stjal en lastbil. Desuden har firmaet to nætter i træk fået stjålet diesel - i alt 2200 liter brændstof.

Risikovurdering

I fyraftensmødet deltager  Syd- og Sønderjyllands Politi, som har lovet at lave en risikovurdering af Padborg området. Det er Rigspolitiet Forebyggelsessektion, der står for den.

Desuden kommer Forsikrig & Pension, vagtselskabet G4S og arrangørerne: International Transport Danmark (ITD), Padborg Udviklingscenter og Erhvervenes Hus Aabenraa.

Stigning på 20 pct.

Sidste år blev der anmeldt 110 tyverier af lastbiler i Danmark. I årets første måneder er der allerede anmeldt 45 tyverier. Det er en stigning på ca. 20 pct.

Tryk på del og herefter "Føj til hjemmeskærm" for at oprette en genvej.

Åben browser menuen og vælg "Føj til startskærm" for at oprette en genvej.

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden