TV der bevæger dig

Tønder og Esbjerg i strid om fælles fremtidige skoleplaner

Esbjerg og Tønder kommuner anklager hinanden for at skoleplanerne nu droppes.

Utraditionelt og banebrydende skolesamarbejde hen over kommunegrænsen mellem Esbjerg og Tønder kommuner bliver ikke til noget. Tønder og Esbjerg i strid om, hvem der bærer skylden.

Formand: - "Ærgerligt"

Formanden for Børn- og Skoleudvalget i Tønder Kommune, Henrik Mehlsen siger, at Esbjerg har trukket sig.

- Det er vi ærgerlige over. Vi stod med en oplagt mulighed for at etablere et fællesskab hen over kommunegrænsen til gavn for elever, lærere, forældre, skoler og de to kommuner generelt.

Tønders skyld

Formanden for udvalget Børn og Familie i Esbjerg Kommune, Hans Erik Møller, ærgrer sig også, men mener i modsætning til Henrik Mehlsen, at skylden er Tønders.

- Vi trak os, da Tønder kommune ønskede at placere den fælles skole i deres kommune og har ikke været åben overfor alle tre muligheder, som konsulentvirksomheden har opstillet. Derfor var det omsonst at lave et stort borgermøde om sagen.
  

To skoler i én

De to kommuner besluttede sidste år at igangsætte en undersøgelse om mulighederne for fælles skoledrift mellem Spandet-Roager Skole i Esbjerg Kommune og Vodder Skole i Tønder Kommune. Formålet var at sikre et fremtidigt skoletilbud i grænseområdet mellem de to kommuner.

Strid om planerne

Konsulentvirksomheden Capacent stod for undersøgelsen og leverede en rapport, der pegede på tre løsningsmodeller.

Fælles skoledrift på Spandet-Roager Skole
Fælles skoledrift på Vodder Skole
Fælles skoledrift på en helt ny skole

Henrik Mehlsen erkender, at Tønder kommune alene har peget på Vodder skole som den kommende fælles skole. Men peger på, at det var den rigtige løsning økonomisk. Det står Hans Erik Møller uforstående overfor.

- Så langt var vi slet ikke nået i forhandlingerne, siger han.  

Ny og forbedret app - hent den nu
Ny og forbedret app - hent den nu
Ny og forbedret app - hent den nu