Tog står stille: Person påkørt ved Kolding

En person er blevet påkørt af toget ved Kolding. Alle tog mellem Esbjerg og Fredericia er aflyst.

OPDATERING:

Banedanmark oplyser kl. 21, at togtrafikken er genoptaget mellem Esbjerg og Fredericia. Dog kun i et enkelt spor på grund af den nedrevne køreledning. Rejsende opfordres til at orientere sig via Rejseplanen.

 

Det skaber store problemer i togtrafikken, at en person tidligere mandag blev ramt af toget ved Kolding.

Den ramte person er afgået ved døden.

Banedanmark oplyser, at alle tog mellem Esbjerg og Kolding er aflyst og at der i stedet er indsat busser.

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her, eller ændre din browsers indstillinger.

Problemerne kommer oven i en køreledning, der mandag sidst på eftermiddagen faldt ned ved Brørup Station og allerede der skabte udfordringer for togtrafikken.