TV der bevæger dig

Trailer-tyverier frustrerer speditionsfirmaer

Antallet af stjålne lastbil-trailere falder - men det har stadig store konsekvenser for firmaerne. Foto: Finn Grahndin, TV SYD

Tre lastbil-trailere er blevet stjålet i Vejle. Det er de involverede firmaer godt trætte af. Nu håber de på politisk handling.

Skive Køletransport er et Datterselskab til N&K Spedition i Esbjerg. I lørdags fik de stjålet tre af deres lastbil-trailere fra Kølehuset Claus Sørensen ved Vejle Nord. Det er ikke første gang, at virksomheden er udsat for tyveri.

- Vi har lige oplevet, at vi har fået stjålet to trailere, og nu er vi så blevet indvolveret i endnu en sag, det er enormt frustrerende, siger Anders Mikael Kristensen, der er direktør i Skive Køletransport, til TV SYD.

N&K Spedition overvejer flere forskellige muligheder for at forhindre tyverierne. Men tyvene er udspekulerede. Fordi trailer-tyverierne blev begået i weekenden, blev de først opdaget mandag. På det tidspunkt var Alarm-GPS’en afmonteret og tyvene over alle bjerge.

- Det er professionelle folk, der er rigtig dygtige og har stort kendskab til materiel, teknik og transportvejen, siger Anders Mikael Kristensen.

Han frygter, at forsikringen på et tidspunkt begynder at hæve priserne eller slet ikke vil have ham som kunde.

Politisk handling på vej

Hos Kølehuset i Vejle er man også, på trods af at antallet af trailer-tyverierne er faldende, godt trætte af situationen.

- Jeg tænker, at man kan intensivere videoovervågnignen i og på vejene. Man kunne også kontrollere, hvad der kommer ind og ud af landet med nummerpladsscanning for eksempel, siger Jesper Toft Mathiasen, der er administrerende direktør i Claus Sørensen A/S.

 

Det er professionelle folk, der er rigtig dygtige og har stort kendskab til materiel, teknik og transportvejen-

Anders Mikael Kristensen, direktør, Skive Køletransport.

 

Speditionsfirmaet håber på politisk handling i sagen, og den er på vej, hvis tingene går efter Danske Folkepartis hoved, fortæller retsordfører Peter Kofod Poulsen, Haderslev.

- Hvis man gør, som vi vil, og som vi har taget op i folketingssalen to gange, så vil det betyde, at der bliver opsat overvågning og nummerpladescannere ved samtlige grænseovergange i Danmark. På den måde bliver det nemmere at holde øje med folk, som kører over grænsen med tyvekoster, siger han til TV SYD.

Han kan følge stjålet trailer på mobilen

Direktør Søren Outzen fra Krone Fleet i Padborg er frustreret. PÅ sin mobil kan han følge, hvordan en af firmaets trailere kører i rutefart på grænsen til Kharsakstan. Hver dag.

- Vi har selvfølbgelig meldt det til politiet, men vi har lidt problemer med de russiske myndigheder, siger han til TV SYD.

- Det er da træls, tilføjer han, mens han demonstrerer, hvordan et trackingprogram på mobilen sladrer om, hvor den stjålne trailer befinder sig netop nu.

01:07

Direktør Søren Outzen kan følge firmaets stjålne trailer hver dag, men kan intet gøre... Foto: Finn Grahndin, TV SYD

Luk video

Stigning i antallet af tyverier af lastbiltrailere.

Ny og forbedret app - hent den nu
Ny og forbedret app - hent den nu
Ny og forbedret app - hent den nu