TV der bevæger dig

Tre hestepiger samlede 2500 kr. ind med rideture i byen

Hestepigerne fra Seest i Koldig tilbød rideture i det indre Kolding til fordel for Knæk Cancer. Foto: Niels-Henrik Jensen

Tre hestepiger fra Kolding valgte lørdag at tilbyde interesserede en ridetur på deres hest til en pris af 20 kroner. Og det initiativ indbragte 2500 kr. til Knæk Cancer.

Pigerne er Kathrine Schultz, Nina Rosenkjær Bruhn og Anne Schmidt, som alle har deres heste opstaldet privat i Seest.

- Vi var ude på en tur for et stykke tid siden, hvor vi red rundt inde i byen, bl.a. omkring den engelske pub, og det gik så fint, at ideen om at bruge det til at samle penge ind til et godt formål opstod, fortæller Kathrine Schultz til TV SYD.

Journalist Niels-Henrik Jensen kom forbi, og pigerne bad ham tage et foto og sende det til TV2 ? og det blev så hans bidrag til indsamlingen.

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden