TV der bevæger dig

Tre indbrud på to minutter

Der har været megen aktivitet i Nordborg på Als natten til fredag. Hele to indbrud og et forsøg på indbrud. Alt sammen indenfor bare to minutter.

Tyvene har været særdeles aktive i Nordborg natten til fredag. Mellem klokken 2.20 og 2.22 har politiet modtaget i alt tre anmeldelser om indbrud.

Det er gået ud over en garnforretning og en børnehave. Også en guldsmed havde besøg af tyve, men her blev det ikke til andet end et forsøg på at bryde ind.

- Det er meget usædvanligt, at vi har så mange indbrud på så kort tid, siger vagtchef ved Syd- og Sønderjyllands Politi, Søren Strægaard, til TV SYD.

Hos politiet kan man ikke sige, om der er tale om en eller flere gerningsmænd.

- Det kan godt være den samme, men vi bliver nødt til at undersøge det nærmere, før vi kan sige noget endeligt om det, siger Søren Strægaard.

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden