TV-serie om luftens redningsmænd

Redningshelikopteren fra Eskadrille 722 i Skrydstrup er omdrejningspunktet i en ny serie på TV2. TV Syd har været sammen med en af hovedpersonerne.

De sætter liv og lemmer på spil for at redde os andre. De er soldater i Skrydstrup, men opfatter sig selv som reddere.

Eskadrillen har gennem et år haft et samarbejde med TV 2 om at lave billeder af redningsaktioner fra et kamera monteret på redderens hjelm.

Det skal alt sammen munde ud i en række udsendelser hvor seerne kommer helt tæt på redningsaktioner med dramatiske billeder fra reddernes hverdag.

Dramatik

En af hovedpersonerne Palle Sørensen har arbejdet de sidste 6 år på forsvarets redningshelikoptere. Mød ham i aften i TV SYD og hør om en af de redningsaktioner, der har gjort størst indtryk på ham.

Se med når første afsnit med Palle Sørensen og Eskadrille 722 kommer på TV 2 tirsdag den 10. april kl. 21.25.