TV der bevæger dig

To ud af tre kriminelle unge er væk på ti år

Der er væsentligt færre ungdomskriminelle i Syd- og Sønderjylland i dag sammenlignet med for ti år siden. Foto: Photographer: Peter Andersen info@photopeter.dk

På ti år er antallet af ungdomskriminelle faldet mest i Syd- og Sønderjylland, skriver DR SYD.

Syd- og Sønderjylland er den landsdel med det største fald i ungdomskriminaliteten siden 2006. Antallet af mistanker og sigtelser mod de 10 til 17-årige er faldet med 67 % eller to tredjedele siden 2006.

Og det er ikke kun en god historie på kort sigt, siger Christian Østergaard fra det Kriminalpræventive Sekretariat hos Syd- og Sønderjyllands Politi:

- Hvis børn først er begyndt på en kriminel karriere, og er blevet opdaget af myndighederne, og så begynder at lave mere og mere kriminalitet, så er de ude på et skråplan, siger han til DR Syd.

Og hvis vi skal have endnu mindre ungdomskriminalitet, skal vi være mere opmærksomme på de børn, der ikke har det så godt som resten, siger Christian Østergaard.

Tal fra rapporten "Udviklingen i børne- og ungdomskriminalitet 2001-2014 " fra Justitsministeriets Forskningskontor viser, at tallet er faldet over hele landet.

For alle aldersklasser i undersøgelsen gælder, at der i 2014 var færre mistanker og sigtelser end i 2001. Det betyder en mindskning på 34 procent og svarer til 6706 færre forhold. I perioden 2006-20014 er der tale om en halvering i antallet af registrerede forhold begået af 10-17 årige (fra 25.317 til 12.819).

Tryk på del og herefter "Føj til hjemmeskærm" for at oprette en genvej.

Åben browser menuen og vælg "Føj til startskærm" for at oprette en genvej.

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden