Ulovligt jernskrot på havn skal lovliggøres

Lige nu ligger der bunker af jernskrot på havnen i Fredericia. Det ligger der ulovligt, da hverken havnen eller firmaet, der ejer det, har søgt om en miljøtilladelse.

quote

De skal have en miljøgodkendelse, ellers vil de ikke kunne fortsætte på Fredericia Havn.

Peter Krongaard-Kruse, leder, miljø- og teknikafd., i Fredericia Kommune

Det her jernskrot hober sig lige nu op på Fredericia Havn uden kommunen har ikke givet en miljøgodkendelse.

Det er firmaet Bradal Produkthandel, som for kort tid siden flyttede fra Horsens til Fredericia, som ejer skrottet. Men de har ikke søgt Fredericia Kommune om en miljøtilladelse til at have det liggende på havnen.

Efter Miljøforvaltningen i Fredericia Kommune er blevet gjort opmærksom på ulovlighederne, har de undersøgt skrottet for forurening. 

Hvis Bradahl Produkthandel vil fortsætte deres arbejde på Fredericia Havn, så skal de have en miljøgodkendelse. Her undersøges mulig olieforurening af havnebassin og støjgener nærmere.
Hvis Bradahl Produkthandel vil fortsætte deres arbejde på Fredericia Havn, så skal de have en miljøgodkendelse. Her undersøges mulig olieforurening af havnebassin og støjgener nærmere.
Foto: John Melin

- Vi har undersøgt jernskrottet for olieforurening, og alt er i orden, så derfor har firmaet fået godkendt det, der ligger der som en forsøgsordning, siger Peter Krongaard-Kruse, leder af miljø- og teknikafdelingen i Fredericia Kommune til TV SYD.  

Hvis Bradahl Produkthandel vil fortsætte deres arbejde på Fredericia Havn, så skal de ansøge kommunen om en miljøgodkendelse, hvor mulig olieforurening af havnebassin og støjgener vil blive undersøgt nærmere.

- De skal have en miljøgodkendelse, ellers vil de ikke kunne fortsætte på Fredericia Havn, siger Peter Krongaard-Kruse.