Ungarsk chauffør kørte ulovligt - og røg retur til Ungarn

Et ungarsk lastvognstog blev stoppet på motorvejen ved Kolding, fordi det kørte for stærkt. Chaufføren? Han blev sendt hjem til Ungarn.

Da politiet havde stoppet lastvognen, undersøgte de den nærmere og konstaterede, at lastbilens hastighedsbegrænser var blevet justeret, så vognen kunne køre hurtigere end tilladt.

Det fik den ungarske chauffør en bøde på 10.000 kr. for og mistede kørekortet i seks måneder. Herefter blev han sat i et fly mod Budapest.

Den ungarske vognmand fik en bøde på 27.000 kr., men nægtede at kende noget til sagen, som derfor nu ryger i retten.